Highlights fra årets Contract Management Rapport - fire DevoTalks


Devoteam udgiver for tredje gang Contract Management-rapporten. Hent rapporten gratis her.  I denne 2021-version kan du glæde dig til en udførlig gennemgang af funktionaliteten i de mest udbredte Contract Management-systemer i Danmark, samt gode cases der illustrerer, hvordan organisationer med forskellig størrelse, modenhed og branche arbejder med at skabe værdi af deres kontraktstyring.

I forbindelse med lancering af rapporten kan du glæde dig til vores highlights, i form af en webinarserie bestående af fire DevoTalks. 

Nedenfor præsenterer vi de fire Talks. Vi ses!

DevoTalk: Findings fra ny Contract Management markedsanalyse

v. Pernille Stege Geil, Partner, Devoteam afholdt d. 22. april. Se optagelsen her

Devoteam udgiver for 3. gang sin Contract Management-rapport, der bl.a. går tæt på disciplinen, kravene til organisering, værdiskabelse, strategien, automation, sustainability og ikke mindst systemunderstøttelsen. Denne gang har vi primært fokus på dedikerede Contract Management-systemer, hvor markedet er bredt og udefineret. Vi har således analyseret graden af systemunderstøttelse for de mest grundlæggende Contract Management-funktioner.

Se optagelsen af webinaret og lyt med, hvor vi løfter sløret for findings fra rapporten og perspektiverer fagområdet med praktisk erfaring fra kunder og leverandørmarkedet. Vi ønsker at sætte fokus på det brede marked og systemernes forskelligheder i forhold til kunders behov. 

DevoTalk: Kom godt i gang med at anskaffe et Contract Management-system

v. Pernille Stege Geil, Partner, Devoteam afholdt d. 6. maj 2021. Se optagelsen her

På denne DevoTalk laver vi et nedslag i et aktuelt emne fra vores nye Contract Management-rapport, og dagens tema er CM-disciplinen og systemanskaffelse. Contract Management vinder indpas rigtig mange steder, og defineres ud fra den enkelte organisations behov og modenhed. 

På denne DevoTalk stiller vi skarpt på disciplinen, og de overvejelser en organisation skal gøre sig inden systemanskaffelsen. Hvad er behov, muligheder, ambitioner mv. Med som gæst har vi Solusi, som leverandør af et Contract Management-system.

DevoTalk: Organisatorisk implementering af Contract Management-systemer

v. Hulda Gudmundsdóttir, Senior Tender and Contract specialist, Devoteam afholdt d. 18. maj. Se optagelsen her

På denne DevoTalk laver vi et nedslag i et aktuelt emne fra vores nye Contract Management-rapport, og dagens tema er implementering i organisationen. Rapporten har i år fokuseret på dedikerede CM-systemer, der er blevet scoret ud fra deres specifikke CM-funktionalitet, men Devoteam har naturligvis også undersøgt og vurderet systemernes øvrige funktionalitet. 

CM er en strategisk tværgående funktion, der ikke kan isoleres fra den øvrige forretning. Den reelle værdi af et system ligger sjældent i systemet i sig selv. Værdien kommer, når systemet bliver taget i brug og i de arbejdsgange og workflow, som systemet understøtter. Da CM og dermed CM-systemunderstøttelse giver bedst værdi og størst afkast ved at involvere alle dele af organisationen fra start, bør Contract Management drives fra ledelsen og ned, for at sikre at alle snitflader tilgodeses. Lyt med, når vi kommer med gode råd til at komme i gang. 

DevoTalk: Sådan bidrager Contract Management til den grønne omstilling

v. Kelly Ludvigsen, Senior Consultant, Devoteam, d. 1. juni. Se optagelsen her

På denne DevoTalk laver vi endnu et nedslag i et aktuelt emne fra vores nye Contract Management-rapport, og dagens tema er den grønne omstilling. Bæredygtighed får større og større betydning for os alle sammen. Vi stiller grønne krav til os selv og i kontrakterne med vores leverandører.

Vi sætter fokus på, hvordan digitalisering kan hjælpe os med at nå målet mod grønnere it, og ikke mindst hvordan Contract Management kan hjælpe med at bane vejen. Tilmeld dig her.

Arrangør

Devoteam
events.dk@devoteam.com

Devoteam er Danmarks førende digitale transformationshus for offentlige og private virksomheder. Gennem rådgivning om innovation, digitale muligheder og data udvikler og effektiviserer vi forretning og it. Med nytænkning og nutidige teknologiplatforme omsætter vi ideer til kundeorienterede løsninger for både forretning og it. Vi binder rådgivning og løsninger sammen i realiserbare transformationer.

Vores 200 konsulenter i Danmark arbejder hver dag med at sikre kunderne det bedste fra den digitale verden, og de er samtidig en del af Devoteam Group, der er repræsenteret i 18 lande med i alt godt 7600 konsulenter. Devoteam er børsnoteret i Paris. Du kan læse mere om Devoteam på https://dk.devoteam.com/